Møde i udvalget d. 5. oktober 2020

5.     Drøftelse af principielle spørgsmål til sagsbehandling (D)

Sagsnr.: 330-2020-140842             Dok.nr.: 330-2020-387530                                          Åbent
Kompetence: Social- og Beskæftigelsesudvalget
Beslutningstema
Social- og Beskæftigelsesudvalget skal drøfte nedenstående emner ud fra et principielt perspektiv:
1.    Tilbagebetalingspligt med diagnose/trods diagnose
2.    (Fejl)vurdering af opsparingsmulighed
3.    Langvarig sagsbehandling
4.    Tilbageholdelse i ydelse med eller uden samtykke
5.    Reaktion på fejl i registrering af indgået post
6.    Reaktion på forøgelse af samlet udgift i løbet sagsbehandlingen
7.    Reaktion over for borgeren, når Ankestyrelsen træffer afgørelse
8.    Lange svartider fra borger, hvad dækker det over? (Manglende forståelse af det man skal svare på, manglende overskud, nøl, kan vi som myndighed hjælpe borgeren?)
Baggrund
Udvalget blev på møde d. 7 september orienteret om en konkret borgersag på et lukket sagspunkt.
Udvalget har efterfølgende ønsket at sagen rejses som principiel drøftelsessag på åben dagsorden med belysning af ovenstående spørgsmål.
Administrationens svar på de rejste spørgsmål fremgår af nedenstående:
1.    Tilbagebetalingspligt med diagnose/trods diagnose
Begrebet diagnose er ikke et forhold som indgår i vurderingen af tilbagebetalingspligt. En afgørelse om tilbagebetaling træffes efter Lov om aktiv socialpolitik §§ 91-94, og sker på baggrund af en vurdering af ansøgers indtægter og formue.
Pligten til at vurdere de økonomiske forhold, i forhold til en eventuel tilbagebetaling, ligger i Lov om aktiv socialpolitik §§ 81-82.
Kommunen skal i hvert enkelt tilfælde foretage en konkret vurdering af ansøgerens og ægtefællens økonomiske forhold, herunder om ansøgeren har mulighed for selv at betale en del af udgiften.  Hjælp til tandbehandling er trangsbestemt. Det betyder, at der kun kan ydes hjælp efter disse bestemmelser, hvis ansøgeren ikke selv har økonomisk mulighed for at betale udgiften.
Ved vurderingen af, om ansøgeren selv har mulighed for at betale udgiften, lægges der vægt på ansøgerens rådighedsbeløb og formue. Der lægges også vægt på, om ansøgeren har mulighed for at betale hele eller dele af udgiften ved hjælp af en afdragsordning eller ved hjælp af et lån. Som udgangspunkt er det de økonomiske forhold på tidspunktet for kommunens afgørelse, der er afgørende for, om betingelserne for hjælp er opfyldt.
2.    Vurdering af opsparingsmulighed
Der kan ikke ydes hjælp, hvis en ansøger eller ægtefælle har indtægter eller formue som kan dække udgiften. Kommunen skal i hvert enkelt tilfælde foretage en konkret vurdering af ansøgerens og ægtefællens økonomiske forhold, herunder om ansøgeren har mulighed for selv at betale en del af udgiften.
Når en borgers økonomi vurderes, ses der både på indtægter og udgifter, herunder kontoudtog og opkrævninger/regninger.
Der laves en økonomisk beregning, som viser samtlige borgerens udgifter samt en beregning der viser, hvilke udgifter kommunen kan godkende. Ankestyrelsen har fastlagt praksis for, hvilke udgifter, der kan medtages. Det gælder f.eks. udgifter til husleje, el, vand, varme, transport m.v. Udgifter til f.eks. håndkøbsmedicin, afdrag på gæld, kabel-tv, ulykkesforsikring og udgifter til privatskole kan ikke indgå i beregningen.  Sådanne udgifter vurderes ikke at være nødvendige udgifter ifølge Ankestyrelsen.
Når beregningen over godkendte udgifter er lavet, vil der fremgå et rådighedsbeløb. Rådighedsbeløbet skal dække udgifter til mad, tøj, fritidsaktiviteter og andre fornødenheder for ansøger og familien.
Eksempel
En familie på 2 voksne og 4 børn har kr. 17.000 til rådighed hver måned når deres faste godkendte udgifter er betalt.
Der kan være udgifter som ikke er medtaget i beregningen jf. Ankestyrelsens praksis
Grunden til, at udgifter til børn ikke medtages er, at der heller ikke medtages indtægter i form af børneydelser, da disse netop skal dække udgifter til børn. En familie med 4 børn modtager i alt kr. 7.388 pr måned i børneydelser og børnebidrag.
I eksemplet har familien på 2 voksne og 4 børn derfor ca. kr. 17.000 til rådighed hver måned + kr. 7.388 kr. i børneydelser. En familie med et samlet rådighedsbeløb på knap 25.000 kr. om måneden vurderes ikke at være økonomisk vanskelig stillet.
I eksemplet har Ankestyrelsen vurderet, at familien ikke har ført økonomisk uforsvarlig økonomi, men råder kommunen til at vurdere, om familien kan tilbagebetale hjælpen i løbet af kortere tid.
3.    Langvarig sagsbehandling
En afgørelse om enkeltydelser skal vurderes på forskellige parametre. Ved en sag om tandbehandling skal der vurderes på:
1.    En ansøgers økonomiske forhold.
2.    Om behandlingen er nødvendig og helbredsmæssig velbegrundet.
I vejledningen til Aktivloven er det nævnt, at kommunen bør påse at der ikke foretages behandlinger, som går ud over, hvad der er nødvendigt i hvert enkelt tilfælde. Kommunen skal i den forbindelse vurdere, om det er absolut nødvendigt at få foretaget en dyr og omfattende tandbehandling på et tidspunkt, hvor ansøgeren ikke selv har mulighed for at betale udgiften.
For at vurdere ovenstående 2 forhold er der brug for oplysninger fra borgeren og evt. andre aktører.
En sagsbehandling kan være langvarig af forskellige årsager. Det kan for eksempel skyldes:
·         At der kan være behov for at indhente yderligere oplysninger fra enten borgeren eller andre parter af enten økonomisk karakter eller for at vurdere nødvendigheden af en behandling.
·         At der skal indhentes et alternativt behandlingsforslag.
F.eks. peger Ankestyrelsen på, at der skal indhentes et alternativt overslag hvis ansøgers tandlæge og kommunens tandlægekonsulent er uenige i et behandlingsbehov.
I disse tilfælde vil der være længere sagsbehandling, da ansøger skal have en tid hos en anden tandlæge og denne skal fremsende et nyt overslag.
·         At borgeren klager over kommunens afgørelse og sagen sendes til ankestyrelsen.
Når borgeren klager, skal kommunen partshøre borgeren om nye oplysninger. En partshøring forlænger derfor sagsbehandlingstiden. Ankestyrelsen har et mål om at have en sagsbehandlingstid på 17 uger ifølge deres hjemmeside. Udover deres sagsbehandlingstid kan Ankestyrelsen pege på, at der skal indhentes yderligere oplysninger til brug for kommunens behandling af sagen.
·         At ansøgeren eller en partsrepræsentant anmoder om udsættelse af behandlingen af sagen.
·         At en ansøger undervejs ønsker at skifte tandlæge og derfor kommer der nye oplysninger til ansøgningen.
·         At en ansøger skal kontaktes gentagne gange pr. mail, telefonisk eller via digital post, før ansøger svarer.
4.    Tilbageholdelse i ydelse med eller uden samtykke
Der kan foretages tilbageholdelse i ydelsen enten ved en skriftlig afgørelse eller med samtykke fra borgeren.
Hvis der er truffet en afgørelse om tilbageholdelse i ydelsen vil en borger altid have en klagemulighed.
5.    Reaktion på fejl i registrering af indgået post
Hvis der er fejl i registrering af indgået post, søges dette hurtigst muligt rettet og borgeren orienteres om det videre sagsforløb.
Som eksempel kan nævnes en partsrepræsentant, som kontaktede kommunen for at gøre opmærksom på, at der var sendt nogle akter som kommunen ikke havde reageret på. Akterne var sendt til kommunen 8 forinden.
Samme dag blev disse opsporet og der blev givet tilbagemelding til partsrepræsentanten om, at akterne var fundet. Der blev ligeledes givet besked om, at akterne hurtigst muligt ville blive gennemgået. I den pågældende sag var akterne gennemgået, besvaret og videresendt til behandling i ankestyrelsen 3 arbejdsdage efter henvendelsen fra partsrepræsentanten.
6.    Reaktion på forøgelse af samlet udgift i løbet sagsbehandlingen
Generelt kan der godt opstå en forøgelse af en samlet udgift i løbet af en sagsbehandling. Dette kan f.eks. være tilfældet hvis borgeren søger om hjælp til en huslejerestance dagen før sagen overgår til inddrivelse ved foged. Dette medfører øgede omkostninger i form af fogedretsgebyrer.
Det kan også være tilfældet i en sag om tandbehandling, hvis tandbehandlingen ikke påbegyndes under behandling af sagen.
Et tandsæt kan forværres meget hurtigt, hvis der først er konstateret caries, især hvis en borger ikke har gået regelmæssigt til tandlæge og vedligeholdt sine tænder ved tandbørstning.
Eksempel
En borger indgiver en ansøgning om tandbehandling til udtrækning af tænder samt plastfyldninger. Den pågældende borger indgiver ikke et overslag på protesedelen som erstatning for de manglende tænder.
Borgeren oplyser efterfølgende, at der ikke skal tages stilling til dette overslag, fordi borgeren ønsker en anden tandlæge. Borgeren vil selv finde en anden tandlæge. Borgeren går herefter til en ny tandlæge, som giver et overslag på både tandbehandling og proteser. Behandlingen er betydelig dyrere, end det første overslag.
Grundet den væsentlige forskel i 1. overslag og 2. overslag aftales en tid til en second opinion hos en anden tandlæge, i overensstemmelse med Ankestyrelsens praksis. Tiden hos en anden tandlæge aftales til dagen efter. Borgeren syntes at det er for kort varsel og benytter ikke tiden.
Borgeren kommer først til en ny tandlæge 3 måneder senere, grundet aflysninger fra både borgeren og tandlægen. 
Det 3. overslag ligger prismæssigt midt imellem de første 2 overslag. Hos den nye tandlæge er der 2 tandlæger tilknyttet, som er uenige om det videre behandlingsforløb.
Sagen behandles og videresendes til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen peger på, at der skal indhentes et nyt overslag fra en ny tandlæge, fordi der er uenighed mellem tandlægerne.
Som det fremgår af ovenstående eksempel kan der være mange årsager til, at behovet kan ændre sig undervejs.
Disse ændringer kan skyldes at borgeren ønsker en ny tandlæge, at der skal indhentes nye overslag, at borgeren ikke bestiller tid eller aflyser tider hos tandlægen, at tandlægen aflyser tider osv.
7.    Reaktion over for borgeren, når Ankestyrelsen træffer afgørelse
Praksis i Rådgivning og Udbetaling er at reagere på Ankestyrelsens afgørelser hurtigst muligt (indenfor 1 uge) ved at kontakte borgeren, hvis der er tale om en hjemvisning eller en ændring.
Der er 4 afgørelsestyper i Ankestyrelsen.
a.    Hjemvisning: Sagen sendes tilbage til kommunen som skal træffe en ny afgørelse. Grunden kan for eksempel være, at der mangler oplysninger eller at der skal indhentes noget nyt.
b.    Ændring/ophævelse: Kommunens afgørelse er forkert og ankestyrelsen ophæver afgørelsen
c.    Stadfæstelse: Ankestyrelsen er enig i kommunens afgørelse
d.    Afvisning: Ankestyrelsen vil ikke behandle sagen.
Eksempel 1
Kommunen har sendt en sag til Ankestyrelsen i april måned 2019. Ankestyrelsen hjemviser sagen i starten af august 2019. Ankestyrelsen vurderer ikke at afgørelsen er forkert, men at der skal indhentes flere oplysninger. Ankestyrelsen anmoder om, at kommunen indhenter et alternativt behandlingsoverslag.
Rådgivning og Udbetaling forsøger straks at få fat i borgeren telefonisk for at tale med borgeren. Da dette ikke er muligt, aftales en tid med tandlægen til et alternativt overslag, og der sendes skriftlig besked til borgeren om dette indenfor 7 dage. 
Der træffes en ny afgørelse efter hjemvisning af sagen efter modtagelse af alternativt overslag. Der bevilges hjælp til det alternative overslag, mod tilbagebetaling.
Borgeren ønsker ikke at benytte det alternative overslag og fastholder ansøgning til det tidligere overslag, som ankestyrelsen har anmodet om en second opinion på. Sagen sendes derfor til Ankestyrelsen igen.
Slagelse Kommune vurderer ikke, at det tidligere overslag er rimeligt og nødvendigt, da der nu er en billigere løsning, som kan dække den nødvendige tandbehandling.
Eksempel 2
Der modtages en ankeafgørelse i juli måned 2020. Borgeren kontaktes samme dag.
8.    Lange svar tider fra borger, hvad dækker det over? (Manglende forståelse af det man skal svare på, manglende overskud, nøl, kan vi som myndighed hjælpe borgeren?)
Der kan være mange årsager til, at en borger er lang tid om af svare eller handle. Nogle gange tjekker borgere ikke deres digitale post og ser derfor ikke brevet, nogle gange tager de ikke telefonen når man ringer.
I mange situationer tilbydes borgeren personlige møder, så vi kan forklare f.eks. hvilken dokumentation, der skal bruges og hvorfor. Rådgivning og Udbetaling tilbyder også at hjælpe med at indhente nødvendig dokumentation med samtykke fra borgeren, så en ansøgning kan blive færdigbehandlet.
Retligt grundlag
Lov om Aktiv socialpolitik, §§ 81, 82 og 82a.
Handlemuligheder
Udvalget kan drøfte sagen.
Vurdering
En ansøgning om enkeltydelse tager altid udgangspunkt i den enkelte borger og afgørelsen er derfor altid konkret og individuelt. Der tages hensyn til Ankestyrelsens principielle anbefalinger. Et sagsforløb kan variere afhængig af sagens kompleksitet og sagens interessenter.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ikke relevant.
Konsekvenser for andre udvalg
Ikke relevant.
Indstilling
Chefer for Arbejdsmarked og for Rådgivning og Udbetaling indstiller,
1.    at Udvalget drøfter sagen.
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 5. oktober 2020:
Fraværende: 
Drøftet.
Tina Kristiansen, Områdeleder, Rådgivning og Udbetaling, deltog under behandlingen af punktet.
Social og Beskæftigelsesudvalget ønsker, at der på baggrund af udvalgets drøftelse igangsættes udarbejdelse af et dilemmakatalog med det formål at finde løsningsmuligheder.
Social- og Beskæftigelsesudvalget ønsker, at genoptage den herværende sags punkt 1 vedr. Tilbagebetalingspligt med diagnose/trods diagnose og punkt 7 vedr. Reaktion over for borgeren, når Ankestyrelsen træffer afgørelse. Formand Thomas Clausen (Ø) formulerer de uddybende spørgsmål, der ønskes svar på.
Kunne ikke indlæse data fra Slagelse Kommunes hjemmeside.